21. aug. 2007

Det var lækkert med lidt festival


Så er jeg hjemme igen og nogenlunde landet efter weekendens reggae-festival med masser af lækker musik, fed stemning, godt vejr - og popcorn solgt af drengen til højre.

Festivalens bedste koncert var nok med Alton Ellis, en reggae-legende med 50 år på bagen i genren, men der var meget andet godt, må jeg sige. Jeg var meget positivt overrasket over hvor meget det var lykkedes arrangørerne at stable på benene for hvad må være et ret beskedent budget. Ida og jeg gav hver 350,- fordi vi kom lørdag. Ankomst fredag ville også kun have kostet 500,-. Og så mener jeg at have hørt, at der kun kom omkring 500 besøgende. Men det var superhyggeligt at arrangementet ikke var større - der var god plads til at sidde og slappe af ved søen, man havde ånderum til koncerterne og køer til toiletter, mad m.m. var bestemt til at overkomme. Så jeg håber bare, at det løb rundt for dem.

Alt i alt en rigtigt god oplevelse, og jeg rykker gerne derned igen næste år :)

Ingen kommentarer: