Design mangler

i øvrigt, så du må bære over med bloggens udseende. Jeg har ladet mig fortælle, at man ikke går op i design, når man blogger (mand, hvor er det udtryk altså bare gammelt allerede - og jeg går først i gang nu...), så nu prøver jeg at lade det være helt standard og så må jeg se hvor længe der går, før jeg ikke kan holde det ud længere ;)
Jeg håber, at der går en rum tid, for jeg står ikke ligefrem og mangler ting at give mig til for tiden..

OK, DA!

Så giver jeg det et forsøg... jeg havde ikke regnet med, at jeg rent faktisk skulle bruge den her blog, som jeg oprettede for at hjælpe en bekendt med at teste bloggers RSS feed-funktion. Men nu knævrer folk om at det er åh så nemt, og man får det brugt hele tiden og jeg ved ikke hvad, så nu giver jeg det en chance og så ser jeg , hvad det bliver til...

Og efter denne forrygende appetitvækker er jeg overbevist om, at du nu sidder tilbage i åndeløs spænding, så kig forbi engang i næste uge og følg med.

Sparekylling

Det vil sige en gummikylling fyldt med en-kroner...

Nu er det ikke fordi vi har købt sådan en kylling og fyldt den med en-kroner bare for vores egen fornøjelses skyld, selvom det da var en ganske fornøjelig affære at gå ind i en forretning og bede om en gummikylling og få svaret "ja, så gerne. Skulle det være denne type eller en mindre?". Det var en gave til Nicks lillebror, som holdt et lille fødselsdagsarrangement i mandags. Han havde ikke ønsket sig noget, og ja, så kan man altså risikere at få lidt af hvert. Traditionen i min familie dikterer ganske vist, at har man ingen ønsker, så får man et strandsæt (ja, du læste rigtigt, en lille plasticspand med skovl og også gerne en rive), men i dette tilfælde blev det altså en gummikylling. Nyd synet, for den skal måske sprættes op - jeg har på fornemmelsen, at Nicks lillebror måske ikke er helt tålmodig nok til at ryste dem ud én efter én.