I går nat måtte jeg stå op klokken kvart over fire for at lukke diverse vinduer i hytten, fordi det regnede så kraftigt, at det stod ind. Til min store glæde(#%FOR#&%#HELVEDE*#!) var gardinerne også blevet suget ud af vinduet og var drivende våde. Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan det kan blive ved med at regne - og ved.
Som Nick søvndrukkent mumlede fra nede under dynen, mens jeg gik og tørrede vinduer og vindueskarm af: "Det var aldrig sket med en rigtig sommer".
28. jul. 2007
26. jul. 2007
Hurra for min cykel!
Min nye cykel er ankommet i dag. Den er smuk, er den :)
Jeg har allerede været på en lille tur rundt i kvarteret, og jeg må sige, at det overrasker mig meget, at den er SÅ meget bedre at køre på end min mountain bike (fra Kildemoes). Det eneste jeg kunne ønske bedre var flere gear, men der er 3, så det kan sagtens skrabe an ;)

Genudsend Mandrillen!
De skulle genudsende Mandrillen, skulle de. Det må snart være på tide. Det var et fantastisk program og de lallede DVD'er de har udgivet med brudstykker af sæsonerne er jo langt fra dækkende. Jeg vil gense hele afsnit, tak. Og nu skal DR jo spare alligevel.
Personligt synes jeg, at det må være værd at kæmpe for en genudsendelse, og efter en kort søgen fandt jeg da også, at i hvert fald 2200 andre danskere er enige nok til at skrive deres navn og by på en liste. Hvis du som os elsker Mandrillen, kan du støtte den gode sag med dit navn her - man kan jo håbe, at det nytter :)
- meget mere mandril på youtube (men jo så ikke hele afsnit).

18. jul. 2007
Det var så dén serie - og så er der ferie
Undskyld det dårlige rim, men...
Så fik vi ædt de sidste afsnit af Heroes, og ja, den ER så fed som man har hørt; det er en rigtigt lækker lille serie.
I øvrigt har Nick og jeg ferie nu. Vi har 14 dage i denne omgang, og vi rykker til København i en 4-5 dage fra i morgen, men ellers gemmer vi rejseaktivitet til næste omgang sidst i august. Vi har ikke planlagt endnu hvorhen og hvordan, men satser nok på noget restplads eller lignende. Vi får se. For nu, Kbh, for at besøge Kamila og Carsten.

11. jul. 2007
Slå ikke computeren!
Jeg har XP på arbejde, og i dag, da jeg var ved at lukke ned og jeg blev prompet med opdateringer, lagde jeg mærke til, at der stod en lille tekst om at computeren selv ville lukke ned, og at jeg derfor ikke skulle slukke den eller SLÅ...
Det er muligt, der har skullet stå at jeg ikke skulle slå strømmen fra, men boksen var altså ikke bredere.
Måske er det bare endelig gået op for Microsoft, at deres kære Windows kan bringe det værste frem i folk.

10. jul. 2007
Det fedeste subject
Ville bare lige dele det fedeste spam-subject, jeg nogensinde har spottet i min indbakke: "Ninja, you are duty bound by your clan to prove your worth!".
Hvem helvede klikker på den??? (udover selvfølgelig mig - det var jeg simpelthen nødt til at se hvad var)

9. jul. 2007
Min nye ven, Heroes
En af mine kollegaer anbefalede mig serien Heroes for et stykke tid siden, og i søndags havde Nick og jeg så chancen for at tage det første hug. Vi åd fire episoder i rap og jeg kunne sagtens have snuppet fire mere... det lader til at være en rigtigt fed serie. Glæder mig til at se mere, men jeg er nødt til at prioritere tiden lidt anderledes i disse dage, med job, freelance-arbejde, træning og alt det der andet man skal nå. Men fra på fredag står den på ferie i to uger, og så skal jeg nok lige kunne klemme det ind :)
8. jul. 2007
Se elefanten!

Jeg gad vide, om den er at finde mange steder... Har kun spottet den på denne ene mur, men som sagt er den ikke så stor, så jeg kunne sagtens være gået lige forbi masser af dem uden at have lagt mærke til det.
5. jul. 2007
Vildere, klovn! møder Paul McCarthy
Så denne her video på Headbangers Ball her til aften, og må indrømme, at det var det eneste der løb gennem hovedet på mig. Jeg har ikke engang lagt mærke til, om det er et fedt nummer (så det er det nok ikke specielt). Men, anyway, "Vildere, klovn!" møder Paul McCarthy:
Ynk og tillykke
Nick har ret - det er ynkeligt (se kommentar til sidste post). Og det er ikke engang fordi der ikke er sket noget denne gang.
Vi har, som man også kan se på Nicks blog, fejret 1 års-jubilæum i vores skønne lejlighed på Frederiksbjerg, min lillebror har haft fødselsdag (tillykke igen, Asbjørn!), jeg har været til en super cool VIP-fest på Sidebar - fedt sted, i øvrigt - været til skæg firmadag og en masse andet, som kunne være blevet til et hav af poster.
Jeg tror måske, at jeg har udskudt at poste, fordi jeg ikke gider at gøre det, hvis jeg ikke gør det ordentligt - og jeg føler nok ikke helt, at det er "ordentligt" så længe jeg ikke har fået smidt et design på. Jeg må se at holde op med at gå så meget op i den slags og så bare se at få blogget noget i stedet...
Det er sikkert ikke en dårlig lektie, sådan generelt.
Ov, og også tillykke med fødselsdagen til Ida, som lige er taget til Osaka (Japan), men fylder 28 i dag - så er man næsten voksen...

Abonner på:
Opslag (Atom)